Se denne mail mystisk ud? Klik her
| ||||||||||||||||||||
|
Bolignet-Aarhus byder AL2bolig / AL2net og deres ca. 1300 lejemål velkommen til samarbejdet i Bolignet-Aarhus. Vi har i hele organisationen arbejdet hårdt på at blive klar til den 1. Juni 2010, hvor vi overtog driften og supporten af AL2net. Bolignet-Aarhus dækker nu 13.000 lejemål i Århus – hvilket vi er meget stolte af. Pressemeddelelse: Boligforeningerne står sammen!
Endnu en boligforening støder nu til i kampen for billigere internet og telefoni i Århus. AL2Bolig indleder nemlig et nyt samarbejde med den brugerejede forening Bolignet-Aarhus.
1. juni overtog Bolignet-Aarhus driften af AL2net. AL2net er et netværk, der forbinder syv af boligforeningen AL2boligs afdelinger. Samarbejdet er endnu et skridt i retningen af, at boligforeningerne i Århus sammen bliver en stærkere leverandør af tv, internet og telefoni til boligforeninger og kollegier.
Den nye aftale betyder, at Bolignet-Aarhus, som er en non-profit foreningen, der kæmper for at skaffe billigt internet, tv og telefoni, nu kan levere digitale ydelser til mere end 13.000 lejemål i Århusområdet. Projekt- og salgschef Michael Hansen fra Bolignet-Aarhus er begejstret for den nye aftale der betyder at mere end 12 boligforeninger i Århus er repræsenteret i samarbejdet.
”Det betyder jo, at alle vores kunder kan få større glæde af stordriftsfordelene, nu hvor vi er endnu flere, der køber ind sammen. På den måde kan vi fremtidssikre vores produkt samtidig med, at vi holder priserne nede,” siger Michael Hansen.
I de syv afdelinger fra AL2bolig er der i alt 1300 lejemål. Med AL2bolig som samarbejdspartner er Bolignet-Aarhus derfor vokset med mere end 10 %.
”Det viser bare en tendens om, at brugerne er trætte af store selskaber, der sluger hele overskuddet selv. Og derfor har vi taget sagen i egen hånd,” forklarer salgschefen fra Bolignet-Aarhus.
Aftalen mellem Bolignet-Aarhus og AL2bolig løber i første omgang i tre år. Men begge parter håber på at udvide samarbejdet på sigt.
”Vi ser frem til samarbejdet med Bolignet-Aarhus. De virker meget kompetente, og samtidig kan de levere til en fordelagtig pris for vores beboere,” siger Ole Juul, der er driftsansvarlig for bolignettet hos AL2bolig.
For beboerne i de syv afdelinger hos AL2bolig betyder aftalen blandt andet, at de snart vil kunne øge internethastigheden fra 10 Mbit til 53 Mbit, når driften overgår til Bolignet-Aarhus. ”Jeg er meget glad og stolt på bolignettets og ikke mindst beboernes vegne,” fortæller Michael Hansen.
For uddybende kommentarer er I velkomne til at kontakte Bolignet-Aarhus eller AL2bolig:
Michael Hansen, Projekt- og salgschef, Bolignet-Aarhus Tlf.: 77 33 93 05 eller Mobil: 27 10 34 40 eller e-mail: mh@bnaa.dk Ole Juul, Driftsansvarlig, AL2bolig Tlf.: 87 45 91 91 eller e-mail: oj@AL2bolig.dk
Med venlig hilsen Michael Hansen, Bolignet-Aarhus __________________________________________________________________________________________________ Fakta om Bolignet-Aarhus: Bolignet-Aarhus er en non-profit forening, der startede i år 2001. Foreningen leverer internet, tv og telefoni til mere end 70 kollegier og boligafdelinger i Århus. Bolignet-Aarhus er ejet af medlemmerne, og skal derfor ikke give overskud. Det betyder, at hver tjent krone går til, at kunderne får billigere og bedre produkter. Fakta om AL2bolig: Boligforeningen AL2bolig har eget bolignet, der leverer internet, tv og telefoni til beboerne i syv af boligafdelingerne. AL2bolig står ikke selv for driften af bolignettet, men sender den i udbud. Konkurrencer: Deltag i vores konkurrencer og vind fine præmier
Husk at du som modtager af nyhedsbrevet og som kunde hos Bolignet-Aarhus er mere end velkommen til at deltage i vores konkurrence som du finder her. Der er allerede mange af vores kunder der har vundet en præmie og du kan blive den næste. Bolignet-Aarhus | Elkjærvej 30-32, 1. sal | 8230 Åbyhøj | Tlf. 8250 5050 | E-mail info@bnaa.dk | www.bnaa.dk |
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||



